lørdag den 9. november 2013

Hjemmehæklede sutsko



Jeg har altid kolde fødder - og har derfor altid varme sokker og sutsko i hobetal. Og det kan man jo aldrig få nok af :) Så da jeg faldt over denne opskrift måtte jeg bare prøve den. (Her er en oversigt over hækletermer hvis du vil oversætte opskriften)
De tager ikke lang tid at lave og opskriften er nem at gå til. Det eneste jeg var lidt nervøs for var at få den rigtige størrelse - men det lykkedes nu meget godt ved at måle med foden undervejs. Det bliver selvfølgelig noget sværere, hvis man laver dem til andre personer - men der er det rart at kunne tage udgangspunkt i sin egen størrelse, hvis man allerede har lavet et par til sig selv. De giver sig en del, synes jeg, så lav dem hellere lidt for små end for store. Jeg satte bånd i - hvilket hjælper meget med at holde dem fast på foden - og så synes jeg også, det ser rigtig sødt ud :)
Garnet er Drops Eskimo og jeg brugte 1 1/2 garnnøgle til et par sutsko. Brug gerne end mindre hæklenål end den der anbefales til garnet - så sutskoene bliver mere faste i det.


4 kommentarer: