Jobsøgning på gammeldags maner

Nogle ting kører lidt anderledes her i Namibia end i Danmark. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for mange - hvis man ikke kender så meget til Windhoek, så er det muligvis mere fascinerende at vide, at man her midt i bjergene, omgivet af ørken og minimum tre timers kørsel fra havet, kan få den lækreste sushi, der snildt kan konkurrere med de bedste sushi-steder i Danmark - eller at landet er et af de mest stabile demokratier på det afrikanske kontinent og er et yderst yndet turistmål for europæere - eller at Namibia som et af de eneste lande i verden har vigtige emner som bæredygtig udvikling og beskyttelse af dets natur og rige naturliv skrevet ind i grundloven. Min pointe er, at Namibia er yderst velfungerende på rigtig mange måder - og det tror mange folk ikke rigtig, når de for første gang hører om det lille (store) land i det sydvestlige Afrika. 

Men på nogle punkter lægger man dog alligevel mærke til, at tingene bliver gjort på en lidt anderledes måde. Namibia var et af første lande til at hoppe med på 4G-bølgen, men især mindre firmaer har ofte ikke en hjemmeside - og det er generelt svært at finde oplysninger på nettet. Selv store firmaer har ofte mangelfulde hjemmesider og man mærker tydeligt, at landet endnu slet ikke er gearet til, at så mange ting som muligt - alt fra indkøb til at ordne selvangivelsen - skal kunne klares på nettet. I det hele taget bliver mange ting endnu ikke lagret digitalt - f.eks. skrives en politianmeldelse stadig i hånden. Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme langsomt, men det er dyrt - både hvad angår udstyr og træning - at skulle modernisere hele den offentlige sektor på denne måde.

Min jobsøgning her i Namibia er derfor noget anderledes end i Danmark. Fordi det er sådan et (forholdsvist) lille sted, så er 'networking' en stor del af jobsøgningen, men selvfølgelig er de traditionelle jobopslag også vigtige. Her er de alle udelukkende at finde i aviserne - og i særdeleshed om fredagen - så jeg har fået en ny daglig tradition med på gammeldags maner at gennemsøge samtlige lokale aviser for at se om der skulle være noget der tilnærmelsesvist passer til min profil. Ud over at det er interessant at se hvad der bliver slået op af stillinger (det er måske på sin plads at understrege, at det er en overskuelig mængde jobs, der bliver lået op - som tidligere nævnt er Windhoek ikke voldsomt stor!) - så har jeg på samme måde mulighed for at følge lidt med i hvilke stillinger, der ikke bliver besat - og derfor er at finde i aviserne uge efter uge. Som en lille public announcement kan jeg nævne, at en lokalavis i Walvis Bay på kysten søger en journalist - det har de nu gjort i en måned - hvis det har nogen interesse :) Lønnen er meget lav - skulle jeg hilse og advare! 

  

Ikke nok med, at jobopslag som oftest ikke er at finde på nettet - det er heller ikke altid en mulighed at sende sin ansøgning og CV per email. I de tilfælde står valget mellem det upålidlige postvæsen eller at aflevere ansøgningen personligt. Men først efter, at man har været et smut forbi den lokale politistation for at få stemplet og godkendt ens kopi af bevis for uddannelse. Når man når så langt, så formoder jeg at ansøgningsprocessen ellers er nogenlunde lig den i Danmark - den kan dårligt være markant anderledes. Jeg ved ikke hvor mange ansøgninger, der i gennemsnit kommer til stillinger jeg søger her - men jeg tænker, at det jo ihvertfald ikke kan være flere end i Danmark, da her simpelthen ikke er så mange mennesker :) Og jeg krydser fingre for at tallet er væsentligt lavere end hvad jeg var vant til!

Hav en dejlig søndag!