Det hjælper gevaldigt - især når det falder mig meget svært at sige farvel denne gang.
Jeg har boet i både Tyskland og Sydafrika i mange år - og har altid været den rastløse type, der trivedes med forandring og nye eventyr - og som ikke havde noget imod at mine eneste ejendele kunne være i en kuffert. Men jeg må indrømme, at det er svært at rejse denne gang - måske i særdeleshed fordi det er min jobsituation, der er hovedårsagen til, at vi har truffet dette valg. Hvis jeg selv kunne vælge ville jeg ønske mig et job i Danmark og mere tid med min familie og mine venner - jeg var jo næsten lige vendt hjem:)
Men sådan ville skæbnen det ikke - og så må jeg jo bare tage den derfra. Jeg prøver at se det som et nyt eventyr - og jeg håber og tror, at det vil være fyldt med nye muligheder. Det er ikke meget i livet, der flasker sig som man tror - og at være nyuddannet og arbejdsløs var absolut ikke ønskværdigt - men nu har det skubbet mig i en helt ny retning og jeg er opsat på at få det bedste ud af det. Og ind i mellem tager jeg en dyb indånding og minder mig selv om, at det hele nok skal gå... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar