Det er efterhånden et stykke tid siden, at dette tæppe blev færdigt - det må være omkring et år siden, da vi stadig boede i Danmark. Jeg nåede ikke at få udgivet det endelige resultat inden vi rejste - og det første år i Namibia er fløjet afsted. Men nu er vi endelig ved at falde til, komme på plads i vores nye lejlighed og få stablet en hverdag på benene - og der er tid og overskud til igen at komme i gang med at blogge, hækle og bage.
tirsdag den 10. marts 2015
tirsdag den 13. maj 2014
Honningristet Müsli med Mandler og Tørret Kiwi
Det er helt fantastisk at lave sin egen müsli - det smager så godt og er samtidig super nemt og hurtigt. Der er kæmpe forskel på dem man køber i supermarkedet og den müsli man selv laver. Og det bedste er, at man kan variere sin egen hjemmelavede müsli på utallige måder. Jeg elsker honningristede havregryn - og det er netop det, der danner basis for denne opskrift. Alt andet kan skiftes ud med dine favorit-nødder, tørrede bær, frø, chokoladestykker - lige hvad du har lyst til.
søndag den 11. maj 2014
Jobsøgning på gammeldags maner
Nogle ting kører lidt anderledes her i Namibia end i Danmark. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for mange - hvis man ikke kender så meget til Windhoek, så er det muligvis mere fascinerende at vide, at man her midt i bjergene, omgivet af ørken og minimum tre timers kørsel fra havet, kan få den lækreste sushi, der snildt kan konkurrere med de bedste sushi-steder i Danmark - eller at landet er et af de mest stabile demokratier på det afrikanske kontinent og er et yderst yndet turistmål for europæere - eller at Namibia som et af de eneste lande i verden har vigtige emner som bæredygtig udvikling og beskyttelse af dets natur og rige naturliv skrevet ind i grundloven. Min pointe er, at Namibia er yderst velfungerende på rigtig mange måder - og det tror mange folk ikke rigtig, når de for første gang hører om det lille (store) land i det sydvestlige Afrika.
torsdag den 1. maj 2014
En garnbutik i Windhoek
Før vi flyttede
til Namibia havde jeg nået at gøre mig mange tanker angående garn og hvor jeg
mon kunne opdrive det her i Windhoek. Namibia er et kæmpe land -
kvadratmeter-mæssigt - men hvad angår indbyggere er det et lille land. Der er
lige godt 2 mio. mennesker i et land, der er 826 000 km² stort. Til sammenligning er Danmark 43 000 km². Derfor er det et
forholdsvist lille marked - især hvis man også tager købe-kraft i betragtning -
og dernæst hvem i den målgruppe, der rent faktisk hækler eller strikker og
derfor vil være interesseret i at købe garn.
søndag den 27. april 2014
Vel ankommet til Namibia
Så langt, så
godt. Vi er ankommet. Det gjorde vi faktisk for 2 uger siden, men den ene dag
har taget den anden, internettet er ikke så stabilt som derhjemme, praktiske
gøremål (samt en lille påskeferie) har
stået i højsædet - og så bruger man også bare en del energi på at finde sig til
rette i nye omgivelser.
Abonner på:
Opslag (Atom)