Jeg startede min blog i midten af september i år
og jeg kan derfor nu på årets sidste dag se tilbage på knap 4 måneder
med masser af hækling, bagning og hygge.
tirsdag den 31. december 2013
søndag den 29. december 2013
Hjemmelavede flødekarameller
Dette er en af mine absolut yndlingsopskrifter - jeg er så vild med disse flødekarameller, at jeg nu kun laver dem hvis jeg skal give dem væk eller servere dem til andre - det går simpelthen ikke at have en hel portion hjemmelavede flødekarameller stående hos mig - jeg spiser til der ikke er flere :)
lørdag den 28. december 2013
Mit blå og gule chevron tæppe
Jeg har (næsten) lige overrakt dette sofatæppe til min søster og
hendes hustru, så nu kan jeg godt afsløre det her :) De er på vej på nye
eventyr i Norge og jeg håber, at de får glæde af tæppet på de kolde
vinteraftener.
Etiketter:
chevron,
Hækling,
Red Heart Super Saver,
tæppe
lørdag den 21. december 2013
Dejlige honningkager
Honningkager
har altid været en af mine yndlingskager til jul - og ingen december måned
uden et (eller flere) honninghjerter fra bageren. Det er først for få år siden,
at jeg selv begyndte at prøve kræfter med at bage dem, men nu er de blevet en
fast bestanddel af julebagningen, som især min søster og niece elsker at spise
:)
fredag den 20. december 2013
Tranebærsovs
Sidste jul lavede jeg for første gang tranebærsovs (eller
kompot er det måske snarere) som tilbehør til julemiddagen - hos os spiser vi
altid både and og flæskesteg. Den får selskab på julebordet af min hjemmelavede
agurkesalat (opskrift her) og begge er skønne til både and og flæskesteg.
tirsdag den 17. december 2013
Skønne brunkager
Brunkager er de sidste par år blevet min favorit-småkage
til jul - og det er ikke mindst takket være denne opskrift fra Mette
Blomsterberg. I mange år lavede jeg brunkager med mandler - og jeg var lidt
skeptisk over at tilsætte syltet appelsinskal - for jeg havde ikke lyst til, at det
skulle være alt for gennemtrængende i smagen. Men heldigvis fik jeg taget mig
sammen til at prøve opskriften for nu er jeg helt vild med den syltede
appelsinskal og kan bestemt ikke undvære den i mine brunkager :)
mandag den 16. december 2013
Hjemmelavet cider - part 2
Midt i julegave-indkøb, æbleskive-spisning og generel
juletravlhed, har vi nu fået tappet vores cider. Den har stået og hygget sig i godt og vel
2 måneder,
siden vi i oktober omsatte 40 kg æbler
til knap 25 L æblejuice og derefter lod det stå og gære. Læs første del om vores cider-adventure her)
fredag den 13. december 2013
Julesnaps
Jeg har aldrig prøvet at lave snaps før, men i år fik jeg lyst til
at prøve, efter at være faldet over en artikel om hjemmelavet snaps. Det kræver
ikke det store arbejde, da man jo køber alkoholen - i det her tilfælde vodka (men
man kunne også vælge en klar snaps, - det er vist hip som hap) - og så bare
tilsætter de krydderier og lignende, som man har lyst til at give snapsen smag
af. Jeg valgte appelsin, vanilie, valnødder, stjerneanis og nelliker - og hvis
det ikke var fordi kæresten ikke er synderlig vild med kanel, så havde jeg nok
også tilsat en stang kanel.
søndag den 8. december 2013
Vaniliekranse
Jeg elsker at bage og synes også, at jeg laver en del forskellige ting hvad angår brød, kager osv. - men småkager har jeg aldrig rigtig lavet mange af. Men i år tænkte jeg, at jeg ville prøve at kaste mig over en ny jule-småkage - udover mine brunkager og honningkager, som bliver lavet hvert år til jul - og valget faldt på vaniliekranse.
fredag den 6. december 2013
Mit lysegrå/blå babytæppe
Et af mine efterårs-hækleprojekter har været dette lille babytæppe, som jeg har glædet mig til at kunne vise frem. Det er hæklet til en fin lille dreng, som kom til verden den 28. november - og jeg håber, at det vil holde ham godt varm i vinterkulden.
torsdag den 5. december 2013
December-julehygge
Nu har de første tegn på julehygge indfundet sig og jeg nyder duften af hyacinther - synes de er fantastiske - og ikke mindst kalenderlyst, der bliver tændt hver dag. Jeg fik en Johan Bülow julekalender af kæresten i år, så jeg føler mig rigtigt forkælet med lækker lakrids hver dag :)
Ellers er jeg ikke nået særlig langt med mine juleforberedelser, men der er jo stadig tid endnu, så det går nok. I dag vil jeg blive indendøre, når stormen når til Sjælland - og hygge med en chai latte, masser af clementiner og muligvis en af julefilmene på min juleliste.
mandag den 2. december 2013
Jule-bucketlist
Nu er det allerede blevet d. 2 december - jeg synes tiden flyver afsted. Hvis du læste med her på bloggen i september, så så du måske den efterårs-bucketlist, som jeg lavede over nogle af de hyggelige efterårs-ting, jeg gerne ville finde tid til. Jeg nåede ikke alt på den liste, men rigtig meget af det - og jeg synes, at det var en god inspirationskilde, der gjorde at jeg huskede at få en masse hyggelige ting sneget ind i kalenderen :)
Derfor har jeg besluttet også at lave en jule-bucketlist - for at holde styr på alle de dejlige ting, der gør december så hyggelig og for ikke at glemme noget - og også lidt fordi, det er smadder hyggeligt at planlægge ens juleforberedelser. Dog fik jeg ikke plads til det hele på listen - men jeg har alligevel altid så mange ting, jeg gerne vil nå i december og der er aldrig tid nok til det hele - så det jeg ikke når i år, det må blive næste år :)
Her får du min jule-bucketlist - hvad er på din december-hyggeliste?
Derfor har jeg besluttet også at lave en jule-bucketlist - for at holde styr på alle de dejlige ting, der gør december så hyggelig og for ikke at glemme noget - og også lidt fordi, det er smadder hyggeligt at planlægge ens juleforberedelser. Dog fik jeg ikke plads til det hele på listen - men jeg har alligevel altid så mange ting, jeg gerne vil nå i december og der er aldrig tid nok til det hele - så det jeg ikke når i år, det må blive næste år :)
Her får du min jule-bucketlist - hvad er på din december-hyggeliste?
fredag den 29. november 2013
Julefilm
Nu er det lige før, vi er i december måned - og jeg glæder mig :) Jeg er en af dem, der ikke kan få nok af jul og synes, at det er helt ok, at Netto starter med at sælge juleting i oktober. Jeg er allerede startet med julemusikken - desværre deler min bedre halvdel ikke min begejstring for den slags musik...meget ubegribeligt - og i dag eller i morgen (alt efter hvornår der lige er tid), så kommer julepynten frem :)
onsdag den 27. november 2013
Kanelsnegle
Der er ikke noget bedre end friskbagte kanelsnegle på en kold og våd vinterdag - og dem går vi jo sikkert en del af i møde, så her kommer en opskrift på nogle dejligt svampede af slagsen :)
Som man nok kan ane på billederne, så er den øverste kanelsnegl bagt almindeligt på en bageplade og kanelsneglene herunder er bagt i en springform - det gør, at de 'bager sammen' og bliver dejligt bløde og svampede indeni. Det tror jeg umiddelbart er min favorit - men før i tiden bagte jeg dem altid med større mellemrum og på en bageplade - så får de hver en bagt kant hele vejen rundt - det er kærestens favorit. Men gør det du bedst kan lide - her i huset tror jeg, at jeg fremover kommer til at lave halvdelen i springformen og den anden halvdel på en bageplade - så er alle glade :)
lørdag den 23. november 2013
Labels til mine hæklede tæpper
fredag den 22. november 2013
Hjemmelavet cider - part 1
En af mine yndlings-hyggestunder dette efterår er vores 'lille' projekt med at lave hjemmelavet cider - ikke at forveksle med æblemost - vi laver den voksne slags med alkohol i :) Egentlig var det ikke noget vi som sådan havde planlagt at ville lave, men jeg fik to store kasser æbler forærende - og havde lige nået at forestille mig alle de æblekager, tærter, chips o.l. jeg skulle lave, da min kæreste foreslog, at vi istedet prøvede at lave cider. Så jeg hoppede med på cider-ideen og vi gik i gang med researche hvilket udstyr vi skulle bruge og ikke mindst hvilken fremgangsmåde, der skulle følges.
mandag den 18. november 2013
Fantastisk grydebrød
Det her er endnu en Pinterest favorit, som jeg faldt over ved et tilfælde - jeg pinner en masse og når ikke at få prøvet nær så mange opskrifter og ideer, som jeg gerne ville. Men jeg prøver langsomt at arbejde mig igennem mine efterhånden mange boards og prøve diverse ting - og hygger mig gevaldigt mens jeg gør det :)
tirsdag den 12. november 2013
Efterårstur i skoven
En af de sidste weekender i oktober nåede vi en tur i skoven. Vi nød de flotte farver og efterårs-solen, der var så rar at komme frem - i det mindste for en kort bemærkning.
lørdag den 9. november 2013
Hjemmehæklede sutsko
Jeg har altid kolde fødder - og har derfor altid varme sokker og sutsko i hobetal. Og det kan man jo aldrig få nok af :) Så da jeg faldt over denne opskrift måtte jeg bare prøve den. (Her er en oversigt over hækletermer hvis du vil oversætte opskriften)
De tager ikke lang tid at lave og opskriften er nem at gå til. Det eneste jeg var lidt nervøs for var at få den rigtige størrelse - men det lykkedes nu meget godt ved at måle med foden undervejs. Det bliver selvfølgelig noget sværere, hvis man laver dem til andre personer - men der er det rart at kunne tage udgangspunkt i sin egen størrelse, hvis man allerede har lavet et par til sig selv. De giver sig en del, synes jeg, så lav dem hellere lidt for små end for store. Jeg satte bånd i - hvilket hjælper meget med at holde dem fast på foden - og så synes jeg også, det ser rigtig sødt ud :)
Garnet er Drops Eskimo og jeg brugte 1 1/2 garnnøgle til et par sutsko. Brug gerne end mindre hæklenål end den der anbefales til garnet - så sutskoene bliver mere faste i det.
fredag den 8. november 2013
Græskar-brød med flødeost
Jeg ved godt, at Halloween nu er overstået og at græskarfesten vel egentlig er slut for denne gang - men jeg har lige en til græskar-opskrift,som jeg gerne vil dele med jer.
Og det er græskarbr
lørdag den 2. november 2013
Græskarsuppe
En ting der har sneget sig ind i mit liv siden jeg mødte min kæreste, er græskarsuppe. Hans mor har altid lavet det og det er hendes opskrift, jeg også bruger. Jeg bruger normalt altid butternut græskar - men det er nu mest bare fordi de var til at få alle vegne, da jeg boede i Sydafrika. Du kan sagtens bruge andre slags hvis du vil det. Der er så meget fokus på græskar på denne årstid - så jeg tror det er derfor suppen også er blevet en fast efterårs-spise - men egentlig er det noget jeg normalt laver på alle tider af året.
Jeg foretrækker min græskarsuppe med lidt chili i og bacon og godt brød ved siden af. Nogen putter også kanel eller ingefær i - gør lige det du har lyst til :)
Opskriften får du her:
fredag den 1. november 2013
Ristede græskarkerner
torsdag den 31. oktober 2013
Happy Halloween
Så blev det d. 31 oktober og tid til dekorering af græskar og masser af hygge. Sidste år prøvede jeg for første gang at dekorere et Halloween-græskar og var vild med det. Det stod ude på vores altan med lys i hver aften og det var bare så hyggeligt. Så det skulle helt sikkert prøves igen i år.
I år var jeg dog lidt mere organiseret end sidste oktober, hvor jeg brugte diverse ikea-skeer, grøntsagsknive og hvad jeg ellers lige havde ved hånden (selvom det nu fungerede fint, så gør det endelig hvis du vil det!). En god veninde, som i mange år har dekoreret græskar til Halloween og lavet de flotteste 'mønstre/billeder' viste mig det lille 'pumpkin carving set', som hun bruger hvert år. Og efter en hurtig søgning på Amazon.co.uk fandt jeg disse to sæt, som jeg bestilte hjem. Sammenlagt kostede de omkring 150 kr. inkl. forsendelse, så det behøver ikke koste en bondegård at investere i.
I år var jeg dog lidt mere organiseret end sidste oktober, hvor jeg brugte diverse ikea-skeer, grøntsagsknive og hvad jeg ellers lige havde ved hånden (selvom det nu fungerede fint, så gør det endelig hvis du vil det!). En god veninde, som i mange år har dekoreret græskar til Halloween og lavet de flotteste 'mønstre/billeder' viste mig det lille 'pumpkin carving set', som hun bruger hvert år. Og efter en hurtig søgning på Amazon.co.uk fandt jeg disse to sæt, som jeg bestilte hjem. Sammenlagt kostede de omkring 150 kr. inkl. forsendelse, så det behøver ikke koste en bondegård at investere i.
mandag den 28. oktober 2013
Første efterårsstorm 2013
Så kom den første efterårsstorm i 2013. Jeg har lavet mig en god kop te (sort Assam fra Perchs - en af mine yndlingsteer lige for tiden), skåret mig et stykke Mazarintærte (har en stor svaghed for mazarintærter - det her er den billige fra Føtex, men de er nu alle gode ;)), og nu vil jeg sætte mig godt til rette i sofaen, finde mit hækleprojekt frem, tænde for fjernsynet - så jeg kan følge med i hvad der sker derude - og ellers høre vinden, der suser udenfor.
Håber alle kommer helskindet igennem stormen - pas godt på jer selv!
fredag den 25. oktober 2013
Scones
Jeg har bagt scones lige siden jeg boede i Sydafrika, hvor de mange steder er fast inventar til weekend-morgenbordet eller eftermiddagsteen. Og jeg kan varmt anbefale dem - især til morgenmad er de gode - der er ingen hævetid, så du kan have dem på bordet 30 min. efter du sætter dig for at lave dem - bagetid er kun ca. 15 min. Til gengæld er de bedst, når de lige er kommet ud af ovnen - scones gemmer jeg aldrig til dagen efter - men de bliver nu også næsten alle sammen spist, så det er aldrig det store problem.
Opskriften er fra min bagebog How to Bake af Paul Hollywood, men heldigvis findes den også online, så du får linket til den her.
Opskriften er fra min bagebog How to Bake af Paul Hollywood, men heldigvis findes den også online, så du får linket til den her.
torsdag den 24. oktober 2013
Så langt, så godt
Hvis du vil læse de andre indlæg, jeg har skrevet om dette projekt, - og se det færdige resultat - så er de alle samlet her under Breaking Bad.
If you want more info on this blanket, check out my Ravelry page here: Marielouisew
Or use the Breaking Bad link above to see all blog posts on this blanket - and see the final result.
Etiketter:
Breaking Bad,
Hækling,
Red Heart Super Saver,
tæppe
søndag den 20. oktober 2013
Dots'n Dashes Throw
Et af mine første hæklede tæpper var dette Dots'n Dashes Throw fra Red Heart Yarn. Opskriften var meget ligetil og det giver en fin effekt med farverne, der overlapper hinanden, synes jeg. Linket til den gratis opskrift får du her og hvis du vil have en oversigt til at oversætte hækleopskriften, så er der en god en lige her. Pga. måden det hækles på, så giver det sig en smule, når det er færdigt og man tager det i brug - så man skal regne med, at det bliver lidt større end det ellers ser ud til, når man lige har hæklet det færdigt.
If you want more info on this blanket, check out my Ravelry page here: Marielouisew
If you want more info on this blanket, check out my Ravelry page here: Marielouisew
Etiketter:
Hækling,
Red Heart Super Saver,
tæppe
En efterårshave
Jeg nyder efteråret med alle dets skønne farver. Billederne er fra mine forældres have, hvor man nu rigtig kan se små og store tegn på, at vi går den kolde tid i møde. Selvom en enkelt rose stadig holder stand :) Det er så hyggeligt at gå rundt og se alle de små tegn på årstidernes skiften. Snart skal der fyres i brændeovnene - og jeg må indrømme, at jeg allerede glæder mig til den første sne.
torsdag den 17. oktober 2013
Hygge og en stor kop te
onsdag den 16. oktober 2013
Vaniliesukker
Jeg er ret sikker på, at vanilie er mit yndlings-'krydderi' - jeg synes, det er fantastisk til alt :) Jeg har altid et ret så stort lager af vaniliestænger i køkkenskabet - på den hylde, hvor jeg opbevarer alle mine 'bage-ting' - og som er så proppet, at jeg altid er i fare for at få noget i hovedet, når jeg åbner skabslågen. Men man ved jo aldrig hvornår man lige står og skal bruge vanilie - jeg har bare mere ro i sindet, når jeg ved, jeg har rigeligt med vaniliestænger til en rainy day :)
mandag den 14. oktober 2013
Garn til Breaking Bad tæppe
Her kommer lidt garn-info til mit Breaking Bad tæppe. Da jeg kun har været i gang et par dage, er det endnu for tidligt for mig at sige, hvor meget garn jeg kommer til at bruge - især da jeg ikke følger en opskrift. Men jeg regner med 400 - 500 g af hver farve - men så bliver det vist også et pænt stort tæppe :)
Jeg skal selvfølgelig nok opdatere, hvor meget garn jeg bruger, når jeg er færdig med tæppet.
Jeg skal selvfølgelig nok opdatere, hvor meget garn jeg bruger, når jeg er færdig med tæppet.
Garnet jeg bruger til dette tæppe er fra Red Heart Yarn i USA. Jeg bestiller på deres hjemmeside - fragt er ikke særlig dyr, men dansk moms og især Post Danmarks klækkelige gebyr, når pakken kommer ind i landet, er lidt pebret. Men jeg tror nu stadig det er billigere end meget af det garn, man køber herhjemme. Og så har Super Saver serien over 100 farver at vælge imellem - fantastisk når man planlægger kommende projekter :)
If you want more info on this blanket, check out my Ravelry page here: Marielouisew
Or use the Breaking Bad link above to see all blog posts on this blanket - and see the final result.
søndag den 13. oktober 2013
Start på Breaking Bad tæppe
Så er jeg kommet i gang med mit Breaking Bad tæppe - og det er rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med, mens jeg ser serien :) Kæresten blev lige pludselig meget interesseret i mit hækleprojekt (hvilket ellers ikke sker ret tit;)) da han hørte, at det var det fra Breaking Bad, jeg ville lave. Så alle gode intentioner om at prøve at få brugt noget af alt det garn, jeg har liggende (før jeg køber nyt) røg ud af vinduet og jeg endte med at bestille noget mere, så jeg på kærestens foranledning kan lave et stort Breaking Bad tæppe :)
Etiketter:
Breaking Bad,
granny square,
Hækling,
Red Heart Super Saver,
tæppe
lørdag den 12. oktober 2013
Hjemmelavet agurkesalat
Jeg synes, agurkesalat er fantastisk - især på en ribbenstegsburger eller lignende. Og det er super nemt at lave! Den bliver kun bedre jo længere den får lov til at stå, men det er ikke altid, jeg er organiseret nok til at få lavet den dagen i forvejen - og agurkesalaten smager altså også godt, selvom den er lavet en time før man skal bruge den.
lørdag den 5. oktober 2013
Nyt hækle-projekt - Breaking Bad tæppe
Jeg er lige begyndt at se Breaking Bad...og ja, jeg ved godt, at jeg er noget sen til at hoppe med på den serie - især nu da sidste afsnit lige er løbet over skærmen :) Men bedre sent end aldrig...tænker jeg. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til de hæklede tæpper, der er en fast del af inventaret hos White-familien - og især det på sofaen i orange og brune nuancer - meget 70'er retro, men jeg elsker det :) Og nu har jeg tilfældigvis de farver liggende, så jeg har lige besluttet, at det bliver næste hækle-projekt...og jeg glæder mig til at komme i gang.
Det er et kæmpe granny square, der starter i midten og så arbejder man sig langsomt ud af. Jeg skriver et nyt indlæg, når jeg går i gang, hvor jeg forklarer hvordan man starter - jeg glemmer altid selv, hvor mange masker man slår op osv. når man starter med ringen i midten :)
Hvis du vil læse de andre indlæg, jeg har skrevet om dette projekt, - og se det færdige resultat - så er de alle samlet her under Breaking Bad.
If you want more info on this blanket, check out my Ravelry page here: Marielouisew
Or use the Breaking Bad link above to see all blog posts on this blanket - and see the final result.
Follow my blog with Bloglovin
Det er et kæmpe granny square, der starter i midten og så arbejder man sig langsomt ud af. Jeg skriver et nyt indlæg, når jeg går i gang, hvor jeg forklarer hvordan man starter - jeg glemmer altid selv, hvor mange masker man slår op osv. når man starter med ringen i midten :)
Hvis du vil læse de andre indlæg, jeg har skrevet om dette projekt, - og se det færdige resultat - så er de alle samlet her under Breaking Bad.
If you want more info on this blanket, check out my Ravelry page here: Marielouisew
Or use the Breaking Bad link above to see all blog posts on this blanket - and see the final result.
Follow my blog with Bloglovin
torsdag den 3. oktober 2013
Mit lille lilla tæppe
Jeg lærte at hækle for halvandet år siden. Jeg havde aldrig prøvet det før, så det foregik ved, at jeg satte mig godt tilrette foran computeren med en kop te, garn og hæklenål - og så så jeg ellers en masse videoer for begyndere og prøvede mig frem. Det tog lidt tid, men langsomt lærte jeg mere og mere - og senere begyndte jeg også at kunne læse hækleopskrifter - det gik galt en masse gange, men så pillede jeg det hele op og startede forfra :)
Etiketter:
Hækling,
Never-ending granny square,
tæppe
mandag den 30. september 2013
Happy Fall, Ya'll
Jeg elsker efteråret med alle dets skønne farver og hyggen der begynder at brede sig indendøre med stearinlys, tæpper og varm kakao. Det er faktisk lidt nyt for mig - jeg har boet de sidste mange år i Sydafrika og det var først, da jeg flyttede hjem igen sidste år, at jeg opdagede, hvor meget jeg holder af årstidernes skiften - og især efteråret. Jeg ved godt, at det er den kolde, mørke tid vi går i møde, men jeg er også helt vild med jul og sne (hvem er ikke det?! ;)), så det er normalt først engang i februar, at jeg også bander og svovler over kulden og vinteren, der ikke vil gå væk.
fredag den 27. september 2013
Knækbrød
Hjemmelavet knækbrød smager rigtig godt og er meget nemt at lave. Jeg elsker at have en dåse af de her i køkkenet - som eftermiddagssnack eller til hvornår jeg ellers bliver lidt sulten.
tirsdag den 24. september 2013
Mit lyserøde prinsesse-tæppe
Jeg har to skønne niecer på henholdsvis 3 og 16 år. Og jeg har længe haft lyst til at hækle et tæppe til hver af dem. Når jeg siger tæppe, så mener jeg altså ikke et, der også kan fungere som sengetæppe til dobbeltsengen eller lignende - noget i den størrelsesorden har jeg vist ikke tålmodighed til... Mine tæpper derimod, er det jeg kalder 'sofatæpper'. De er store nok til at man kan hygge under dem på sofaen, når man ser en god film, men ikke så store, at de samtidig hænger hen ad gulvet - hvis du ved hvad jeg mener.
søndag den 22. september 2013
Mit blå chevron tæppe
Det er første gang, jeg har prøvet at hækle et tæppe efter denne opskrift - og det er helt sikkert ikke sidste gang. Jeg er vild med chevron-striber og jeg går allerede og tænker på nye farve-kombinationer, jeg vil prøve.
Etiketter:
chevron,
Hækling,
Red Heart Super Saver,
tæppe
lørdag den 21. september 2013
Mit gule sommerhus-tæppe
Jeg hæklede dette tæppe i juli måned i år - hvilket var en ret varm affære, som tæppet voksede sig større og større - men jeg var vild med sommerfarverne. Tæppet var til en god venindes 6-årige datter - hun kan godt lide farven gul. Og jeg havde længe haft lyst til at prøve denne farvekombination, så det kunne ikke passe bedre.
Etiketter:
Hækling,
Red Heart Super Saver,
tæppe
Abonner på:
Opslag (Atom)