Så langt, så
godt. Vi er ankommet. Det gjorde vi faktisk for 2 uger siden, men den ene dag
har taget den anden, internettet er ikke så stabilt som derhjemme, praktiske
gøremål (samt en lille påskeferie) har
stået i højsædet - og så bruger man også bare en del energi på at finde sig til
rette i nye omgivelser.
søndag den 27. april 2014
onsdag den 9. april 2014
Farvel og på gensyn - på vej til Namibia
Flyttekasserne (alle 2!) er sendt afsted, nøglerne til lejligheden er afleveret, kufferterne er pakket og vi er så godt som klar til at sætte kursen mod Namibia. I morgen skal der siges farvel til mine dejlige forældre i lufthavnen - eller snarere på gensyn - for de er så søde og har allerede planlagt at komme på besøg i en overskuelig fremtid:)
Det hjælper gevaldigt - især når det falder mig meget svært at sige farvel denne gang.
Jeg har boet i både Tyskland og Sydafrika i mange år - og har altid været den rastløse type, der trivedes med forandring og nye eventyr - og som ikke havde noget imod at mine eneste ejendele kunne være i en kuffert. Men jeg må indrømme, at det er svært at rejse denne gang - måske i særdeleshed fordi det er min jobsituation, der er hovedårsagen til, at vi har truffet dette valg. Hvis jeg selv kunne vælge ville jeg ønske mig et job i Danmark og mere tid med min familie og mine venner - jeg var jo næsten lige vendt hjem:)
Men sådan ville skæbnen det ikke - og så må jeg jo bare tage den derfra. Jeg prøver at se det som et nyt eventyr - og jeg håber og tror, at det vil være fyldt med nye muligheder. Det er ikke meget i livet, der flasker sig som man tror - og at være nyuddannet og arbejdsløs var absolut ikke ønskværdigt - men nu har det skubbet mig i en helt ny retning og jeg er opsat på at få det bedste ud af det. Og ind i mellem tager jeg en dyb indånding og minder mig selv om, at det hele nok skal gå... :)
fredag den 14. marts 2014
Mit Ternede Blå Tæppe - Tunesisk Hækling
Vi er nu så småt ved at have pakket hele vores lejlighed ned, de to flyttekasser er sendt afsted mod Afrika (og dukker forhåbentligt op i Namibia om 2 - 3 måneder :) ), og jeg har kæmpet mig igennem alt vores habengut. Det er alligevel utroligt, hvor mange ting man kan opbevare i en et-værelses lejlighed - især i betragtning af, at vi for 2 år siden havde gang i en lignende 'ryd op og smid ud' mission, da vi flyttede fra Sydafrika - jeg rejste hjem med 1 kuffert og det var sådan set det. Men meget kan jo ændre sig på to år - og at bo tæt på en IKEA gør det jo ikke bedre:) Men det var nu slet ikke det, jeg ville sige med dette blogindlæg - men derimod, at jeg, som led i min forårsrengøring, faldt over dette tæppe, som jeg hæklede sidste år. (Gratis mønster længere nede).
torsdag den 6. marts 2014
Hjemmebagte boller
torsdag den 27. februar 2014
Mit hvide hæklede tæppe
Dette er det allerførste tæppe, jeg hæklede - og jeg gav det til min mor i fødselsdagsgave. Sjovt nok er det faktisk også det eneste ensfarvede tæppe, jeg nogensinde har hæklet - det var før jeg lærte avancerede ting, såsom at skifte farve :) Men når jeg nu ser på billeder af det igen, så er jeg rigtig glad for det enkle udtryk - det er hæklet udelukkende med stangmasker - og garnet kommer til sin ret, synes jeg. Det er en uld-blanding i varm hvid med diskret glimmer i - og det er hæklet på en 4 mm. hæklenål.
Abonner på:
Opslag (Atom)