torsdag den 8. oktober 2015

Mit Farverige Tæppe Med Oldemor-Firkanter

Dette tæppe er det første jeg har hæklet mens vi har boet i Namibia. Det er en masse oldemor-firkanter med 5 rækker i hver – og så sat sammen i kryds af hver 5 oldemor-firkanter. (Du kan finde en god video her hvis du har brug for hjælp til at komme i gang).

torsdag den 1. oktober 2015

Hæklede tæpper – mine hængepartier

Jeg har sikkert skrevet det før, men jeg er ikke god til at holde mig til et hækleprojekt af gangen. Jeg bliver tit lidt rastløs og får lyst til at kaste mig over et nyt hækleprojekt i enten nye farver eller med et andet mønster. Og jeg kan godt lide, at jeg kan hoppe fra projekt til projekt, når jeg begynder at kede mig lidt. Men det forklarer så også hvorfor jeg pt. har tre projekter liggende, som hverken er halvt eller helt færdige. Men det bliver de snart! Jeg har nemlig besluttet mig for, at de alle tre skal være færdige inden udgangen af 2015. Dels fordi det er på tide – men dels også fordi jeg i 2016 har planer om at kaste mig over nye tæpper hæklet på tunesiske hæklepinde – og det vil jeg helst starte på uden at have sytten halv-færdige projekter liggende i skabet.

www.grønteoggiraffer.dk

tirsdag den 10. marts 2015

Farverigt Tæppe af Garnrester - den færdige version

Det er efterhånden et stykke tid siden, at dette tæppe blev færdigt - det må være omkring et år siden, da vi stadig boede i Danmark. Jeg nåede ikke at få udgivet det endelige resultat inden vi rejste - og det første år i Namibia er fløjet afsted. Men nu er vi endelig ved at falde til, komme på plads i vores nye lejlighed og få stablet en hverdag på benene - og der er tid og overskud til igen at komme i gang med at blogge, hækle og bage.

tirsdag den 13. maj 2014

Honningristet Müsli med Mandler og Tørret Kiwi

Det er helt fantastisk at lave sin egen müsli - det smager så godt og er samtidig super nemt og hurtigt. Der er kæmpe forskel på dem man køber i supermarkedet og den müsli man selv laver. Og det bedste er, at man kan variere sin egen hjemmelavede müsli på utallige måder. Jeg elsker honningristede havregryn - og det er netop det, der danner basis for denne opskrift. Alt andet kan skiftes ud med dine favorit-nødder, tørrede bær, frø, chokoladestykker - lige hvad du har lyst til. 

søndag den 11. maj 2014

Jobsøgning på gammeldags maner

Nogle ting kører lidt anderledes her i Namibia end i Danmark. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for mange - hvis man ikke kender så meget til Windhoek, så er det muligvis mere fascinerende at vide, at man her midt i bjergene, omgivet af ørken og minimum tre timers kørsel fra havet, kan få den lækreste sushi, der snildt kan konkurrere med de bedste sushi-steder i Danmark - eller at landet er et af de mest stabile demokratier på det afrikanske kontinent og er et yderst yndet turistmål for europæere - eller at Namibia som et af de eneste lande i verden har vigtige emner som bæredygtig udvikling og beskyttelse af dets natur og rige naturliv skrevet ind i grundloven. Min pointe er, at Namibia er yderst velfungerende på rigtig mange måder - og det tror mange folk ikke rigtig, når de for første gang hører om det lille (store) land i det sydvestlige Afrika.