tirsdag den 12. november 2013

Efterårstur i skoven

En af de sidste weekender i oktober nåede vi en tur i skoven. Vi nød de flotte farver og efterårs-solen, der var så rar at komme frem - i det mindste for en kort bemærkning. 

lørdag den 9. november 2013

Hjemmehæklede sutsko



Jeg har altid kolde fødder - og har derfor altid varme sokker og sutsko i hobetal. Og det kan man jo aldrig få nok af :) Så da jeg faldt over denne opskrift måtte jeg bare prøve den. (Her er en oversigt over hækletermer hvis du vil oversætte opskriften)
De tager ikke lang tid at lave og opskriften er nem at gå til. Det eneste jeg var lidt nervøs for var at få den rigtige størrelse - men det lykkedes nu meget godt ved at måle med foden undervejs. Det bliver selvfølgelig noget sværere, hvis man laver dem til andre personer - men der er det rart at kunne tage udgangspunkt i sin egen størrelse, hvis man allerede har lavet et par til sig selv. De giver sig en del, synes jeg, så lav dem hellere lidt for små end for store. Jeg satte bånd i - hvilket hjælper meget med at holde dem fast på foden - og så synes jeg også, det ser rigtig sødt ud :)
Garnet er Drops Eskimo og jeg brugte 1 1/2 garnnøgle til et par sutsko. Brug gerne end mindre hæklenål end den der anbefales til garnet - så sutskoene bliver mere faste i det.


fredag den 8. november 2013

Græskar-brød med flødeost



Jeg ved godt, at Halloween nu er overstået og at græskarfesten vel egentlig er slut for denne gang - men jeg har lige en til græskar-opskrift,som jeg gerne vil dele med jer. 
Og det er græskarbrød - hvilket faktisk er en lidt misvisende betegnelse - for det er nærmere en kage end et brød - men det spises bedst varmt, i skiver og med lidt saltet smør på, så lidt minder det i det mindste om brød :) Det smager dejligt og er perfekt til en kold efterårs eller vinterdag. Opskriften er fra denne blog - og der er både billeder og en detaljeret vejledning. At dømme efter billederne, så er opskriften beregnet til 1 brød, - men der er nu rigeligt til to i mine brødforme. En anden lille ændring jeg foretager er, at kun bruge en lille smule af et pisket æg, når jeg laver flødeoste-blandingen - eller bliver den alt for flydende til at danne et ordentlig lag mellem græskardejen.

lørdag den 2. november 2013

Græskarsuppe



En ting der har sneget sig ind i mit liv siden jeg mødte min kæreste, er græskarsuppe. Hans mor har altid lavet det og det er hendes opskrift, jeg også bruger. Jeg bruger normalt altid butternut græskar - men det er nu mest bare fordi de var til at få alle vegne, da jeg boede i Sydafrika. Du kan sagtens bruge andre slags hvis du vil det. Der er så meget fokus på græskar på denne årstid - så jeg tror det er derfor suppen også er blevet en fast efterårs-spise - men egentlig er det noget jeg normalt laver på alle tider af året. 
Jeg foretrækker min græskarsuppe med lidt chili i og bacon og godt brød ved siden af. Nogen putter også kanel eller ingefær i - gør lige det du har lyst til :)
Opskriften får du her:



fredag den 1. november 2013

Ristede græskarkerner


En af mine yndlingsting til Halloween er at riste alle de græskarkerner, som jeg skovler ud af de græskar vi pynter. De smager bare så godt - smagen minder mig lidt om popcorn - og du kan krydre dem med lige hvad du har lyst til. Jeg er vild med honning, olivenolie, salt, peber og paprika - men alle krydderier kan bruges, så brug de krydderier du bedst kan lide.